Hoch

Übersicht

Vejen/DK, Kirke

geteilte Orgel – doppelte Freude
delt orgel – dobbelt glæde

< 1 2

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen0.jpgVejen Kirke

Danmark, vores nabo i nord, har sin helt egen orgelkultur. Mange af de karakteristiske træk ved den tyske orgelromantik, som f.eks. keglelader og pneumatisk traktur, er ikke noget man ofte støder på i det danske orgellandskab. På orgelbevægelsens tid var de danske orgelbyggere tyve år forud for deres europæiske kolleger. Sløjfevindlader og mekanisk traktur blev foretrukket. Derfor var orgler fra udenlandske orgelbyggere ikke så attraktive for danske kunder.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen1.jpgdet nyindrettede kirkerum …

I det seneste årti har markedet langsomt åbnet sig for orgler fra andre lande – og med en anden teknologi end den traditionelle mekaniske traktur. I 2010 byggede vi et orgel med elektrisk traktur til Musikhuset i Aarhus. Konsulent på projektet var Ulrik Spang-Hanssen, professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen2.jpg… med orgelhuset, der endnu ikke er malet

I foråret 2019 blev vi inviteret til at deltage i et EU-udbud om et nyt orgel til kirken i den Sydjyske by Vejen. Kirken er bygget i 1895, og er arkitektonisk et barn af sin tid. Den har et bredt midterskib, to tværskibe, er lang, og forholdsvis lavloftet. Det orgel som blev indviet i Vejen kirke i 1982 blev placeret i det nordlige tværskib. Fra denne placering kom orglets klangmæssige kvaliteter og omfang ikke til sin ret. Dertil bidrog også byggetidspunktets mensurerings- og klangidealer.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen3.jpgden venstre orgelhuse indeholder svelleværket, …

I forbindelse med en totalrenovering af kirken besluttede menighedsrådet, at der skulle anskaffes et nyt orgel. Det skulle ikke længere stå i en korsarm, men stå i kirkens vestende, på begge sider af indgangspartiet. Placeringen på gulvet skulle bibeholdes og vinduerne til tårnrummet ovenover indgangen bevares. Orglet skulle stå på hver sin side af indgangsdøren indtil kirkerummet. Det var en given præmis, i forhold til det ønske man havde til størrelsen af instrumentet.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen4.jpg… den højre hovedværket og pedalen …

Selvom der kunne etableres en forbindelseskanal under gulvet mellem svelle- og hovedværk, var spørgsmålet hvor god kvaliteten af den mekaniske traktur ville blive, set i forhold til afstanden mellem de to værker. Som orgelkonsulent på projektet valgte menighedsrådet Ulrik Spang-Hanssen, og det blev et frugtbart samarbejde.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen5.jpg…samt spillebordets "parkeringsområde"

I lyset af vores gode erfaringer fra Aarhus, og Orgelkonsulent Ulrik Spang-Hanssens pricipielle samtykke, vovede vi at bringe emnet ”elektrisk traktur” op. Et spillebord som let kunne flyttes til en anden placering i kirkerummet, uden at det gik ud over de spilletekniske aspekter, overbeviste både menighedsrådet og organisten ved kirken om, at denne løsning var optimal. Kontrakten underskrevet allerede i efteråret 2019.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen6.jpgspillebordet i korsningen

Heldigvis blev hverken planlægning eller udførelse af dette projekt påvirket af Covid-pandemien. Opstillingen af instrumentet tog sin begyndelse i starten af juni 2021. Den 29. august blev den nyrenoverede kirke og orglet indviet ved en festgudstjeneste. Orglet blev efterfølgende præsenteret i alle sine facetter, ved en koncert med Ulrik Spang-Hanssen som orgelsolist.

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen7.jpgen arbejdsplads med en smuk udsigt

Arbejdet med orgelhusene og spillebordet er ikke fuldført endnu, da menighedsrådet ønsker selv at færdiggøre det. I det oprindelige forslag skulle orglet fremstå i hvidt og guld. Nu overvejer man at beholde det ubehandlede egetræs naturlige udtryk. Kommer tid, kommer råd …

 

_klais/bilder/fotos/Artikel/Vejen/Vejen8.jpg

 

til specifikationer…

 

Seiten: < 1 2